Ferie og fridage
Der er fælles koordineret pasning for dagpleje, vuggestuer, børnehaver, SI og SFO i Jammerbugt kommune.
Det gør sig gældende i Kristi Himmelfartsferien, uge 29, 30 og 31 samt mellem jul og nytår. Fællespasningen foregår i Skipper Clement vuggestue og børnehave.
Op til ferieperioder vil ledelsen i Ulveskov altid bede om, at I oplyser om jeres behov for pasning af jeres barn. Det gør vi via Aula. Det er erfaringsmæssigt sådan, at mange børn holder fri og jo mere nøjagtige oplysninger vi har, jo mere konkrete kan vi være med hensyn til behovet for personale, som ellers kan afspadsere og holde ferie, når der er få børn i huset. Det skaber mange ressourcer i vores almindelige hverdag – ressourcer som kommer børnene til gode, når de er her. Derfor er det også vigtigt, at det reelle behov bliver meldt ind.
Alle mennesker har behov for at holde ferie og komme lidt ned i tempo – også børnene. I Jammerbugt kommune forventes det, at jeres barn holder minimum fire ugers ferie om året, heraf 14 dage samlet i sommerferien.
Når jeres barn holder en fridag - så giv venligst besked på Aula og evt. også på stuen
Grundlovsdag den 5 juni og den 24 december er der lukket hele dagen og ikke mulighed for pasning.