Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Ulveskov Vuggestue & Børnehave er et dejligt sted hvor vi vægter højt at alle trives  - børn, forældre og personale.

Vi er en lille institution, hvor alle på tværs af stuerne kender alle, både børn, forældre og personale. Nærvær, ro og tryghed er her en mulighed og bliver prioriteret højt, Sensitiv eller ej, så er vi stedet, hvor dit barn har optimale muligheder for at fordybe og udvikle sig.

Vi har et skønt og rummeligt hus, tæt på skov og idrætsplads. Vi har en dejlig og stor legeplads, hvor man kan kravle i træer, gynge helt op i himlen og gemme tæerne i sandkassen.

Vi ønsker at være et ”åbent hus”, hvor børn, forældre og personale sammen skaber en sjov, tryg og indholdsrig hverdag.

Vi arbejder meget på tværs af Vuggestue og Børnehave og nyder det gode samarbejde, den nære relation, sammenholdet og den gode kontakt, både mellem børn og voksne

Vi har fokus på en anerkendende tilgang til hinanden, selvhjulpenhed, selvstændighed, sociale kompetencer i forhold til kammeraterne OG de voksne, sproglig udvikling og stor bevågenhed i forhold til trivsel. Disse fokuspunkter er vigtige på forskellige niveauer i de forskellige aldersgrupper.

Jammerbugt har valgt at tro på de små samfund, i projektet ”Liv i by og skole”. Det her vi nydt godt af, da vi har haft mulighed for at vise, at Ulveskov Vuggestue & Børnehave er værd at satse på.